Havnebryggen Polaris – moderne 4v ejerlejlighedIslands Brygge 38E, 1. th

Pris5.999.000 kr.

  • Åbent hus.
  • Sagsnr.2018-MS05
  • Postnr./By2300 København S
  • Kontant5.999.000 kr.
  • Månedlig ejerudgift5.233 kr.
  • Brutto eks. ejerudgift26.420 kr.
  • Netto eks. ejerudgift22.625 kr.
  • Bolig118 kvm
  • Kælder0 kvm
  • Byggeår2017
  • Grund0 kvm
  • Antal fulde etager1
  • Rum4

Stor 4 vær. luksuslejlighed i første parket til Havneløbet, med 2 store altaner mod syd/vest. Pragtfuld udsigt til Havneløbet, og lejligheden ligger på 1.sal i den spændende ejendom Havnebryggen Polaris, på Islands Brygge. Polaris er en arkitektonisk perle fra 2017. Her får I glæde af en moderne indretning, som udnytter hver eneste kvadratmeter til fulde, og som giver en fantastisk nærhed og panoramavue over Havneløbet, via de store vinduer fra gulv til loft.

Lejligheden er en 118 kvm stor 4-værelses med 2 altaner. De 2-3 soveværelser inkl. påklædnings/kontorværelse ligger praktisk trukket tilbage i den fjerne ende af lejligheden, og giver et indtryk af eksklusivitet. Fra det store soveværelse er der udgang til en hyggelig lille altan med udkig til havneløbet - den perfekte måde at starte dagen på, fred og ro der står i skarp kontrast til det pulserende byliv der summer nedenfor opgangen. Det mellemliggende værelse byder på helt nyt indbygget skab med specialbygget 'træk-ned' bøjler til skjorter og jakker, samt luksus skuffer til tøj og sko. Værelset her, kan også benyttes som et lille kontor, eller laves om til walk-in-closet, da det ligger i forlængelse af det store soveværelse. Nordligst i lejligheden ligger endnu et godt værelse, oplagt til børneværelse eller tv-stue.

Det eksklusive badeværelse byder på masser skabsplads til både hende og ham, og er med stor bruseniche og rain-fall-bruser, samt vaskesøjle.

Det store åbne opholdsrum har forbindelse med køkkenet, og er lyst og velindrettet med planker på gulvet, hvide køkkenelementer, og store flotte vinduespartier og døre til den store altan fra både køkkenafdeling og opholdsstuen. Køkkenet er af mærket Unoform model Avantgarde, med hårde hvidevarer fra Siemens. Fra køkkenet og stuen er der udgang til den store altan mod syd og vest, hvor der også er god plads til hyggelige middage med venner og familie. Og til tænksomme stunder i aftensolens skær med blikket fæstnet ved de livlige bølgetoppe ikke langt under jer, og synet af forbipasserende kajakker og lystbåde i havneløbet. Fra det store soveværelse er der direkte adgang til endnu en altan, hvor der er også fuld kontakt med havneløbet.

I det nye populære og mondæne kvarter Havnebryggen, har du Islands Brygges bedste placering. Du kan nyde solopgangen over Fælleden og tænde grillen på de store åbne arealer ned til Havnevigen, eller snuppe en forfriskende morgendukket i Havnebadet. Byens puls mærkes tydeligt i udsigten fra en af de to altaner, og du har et væld af shopping muligheder, kulinariske tilbud. Efter kun 10 minutters cykeltur, kan du nyde freden og den smukke natur på Amager Fælled. Metroen findes i nærområdet, og på knap 12 minutter kan du stå i Københavns Lufthavn, eller ved Kongens Nytorv. Hverdagens indkøb klares nemt i de nærtliggende supermarkeder, og er du doven en dag, så er udbuddet af caféer, take-aways og sandwichshops overvældende.

Islands Brygge byder også på et kulturhus med ca. 350 arrangementer om året, fordelt på stort set alle genrer fra fællesmiddag til koncert og teater. Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne at Islands Brygge sågar byder på fredelig sandstrand og en lukket vig, som kun ligger få 100 meter fra boligen.

Lejligheden henvender sig til en livsnydere der vil forkæles, og som sætter pris på at ånde byens puls, men samtidig har et ønske om at kunne trække sig tilbage i en bolig med stil, personlighed og ro. Selve byggeriet omkring Havnebryggen bliver færdig og fuldt udbygget inden for få år, og vil fremstå som et eftertraktet rekreativt åndehul midt i byen.

.

Der er mulighed for tilkøb af P-plads i aflåst parkeringskælder. I parkeringskælderen er der ligeledes pulterrum og cykelparkering.